Du er her

Vær med

Ringsted Børnefestival er helt unik. Noget helt særligt, er de mange deltagende skoler, dagtilbud, foreninger og erhvervsdrivende. Har du lyst til at være en del af festen?

Lørdag d. 9. juni slår Ringsted Børnefestival dørene op for tredje gang. Vejrguderne har været med os de første to år, og vi har allerede nu lagt billet ind på at det samme vil ske i 2018.

 

Ringsted Børnefestival har de første to år formået at samle Ringsted og skabe en uforglemmelig dag for børn i alle aldre.

Et samarbejde mellem foreninger, skoler, institutioner, turistattraktioner, erhvervslivet og Ringsted Kommune har gjort Ringsted Børnefestival til noget ganske særligt.

Med dette idékatalog vil vi gerne invitere tidligere deltagere og nye samarbejdspartnere til at være med til Ringsted Børnefestival 2018

Vil du høre mere om mulighederne eller have en snak om hvordan I kan lege med, så kontakt:

 

Rikke Falkenberg Kofoed på 28551983 rifk@ringsted.dk eller

Christian Molsing på 57626623 chms@ringsted.dk

 

Dette katalog byder på en liste over de tidligere års aktiviteter samt en række forslag til mulige nye aktiviteter.
Listen skal ikke ses som en udtømmende liste. I er meget velkomne til at finde på nye sjove aktiviteter.

Bemærk status ud for hver enkelt aktivitet, der viser om aktiviteten er ledig eller optaget.

Aktivitetskatalog

  • Børnenes rekordbog - ledig

    Børnenes Rekordforsøg har været en succesfuld aktivitet begge de foregående år. Med udgangspunkt i rekorderne i Børnenes rekordbog, etableres der et område hvor børn og voksne sammen kan prøve kræfter med forskellige rekorder.

    Der er blevet stablet bøger, bygget tårne af spaghetti, løbet om kap med vand, kastet ærteposer i et toilet og flere andre sjove aktiviteter.

    Børnenes Rekordbog har et socialt sigte, og kan med fordel inddrages i undervisningen eller SFO-aktiviteter.

    Mulighederne for aktiviteterne er mange. Man kan også opfinde sine helt egne rekorder.

    Hør mere om de mange muligheder for at lave en sjov aktivitet eller se mere på Børnenes Rekordbogs hjemmeside

  • Kunstworkshop - Billedskolen og Anette Demuth

    På denne workshop får børnene mulighed for at være kreative og medskabende af et stort fælles kunstværk.

    Workshoppen er lavet i et samarbejde mellem billedskolen og Annette Demuth.

  • Mal på sten - Ringsted Ny Friskole

    Aktiviteten blev i 2017 afholdt af Ringsted Ny Friskole.

    Børn og unge skaber fine kunstværker med sten og festlige farver.

  • Ethjulet cykel - Haslev Unicykel

    Haslev Unicykelklub spreder glæde og hygge, når de lærer børn og voksne den svære kunst at køre på et-hjulet cykel. Der er god hjælp og fif at hente når der køres på et-hjulet cykel i hal C. 

  • Bordtennis - Dagmarskolen

    Bordtennis er sjovt, både for store og små. I hal C er der plads til et spil rundt om bordet, eller en dyst med far eller mor.

    Dagmarskolen stiller med bordtennis-kundige Peter og Lucas Laursen.

  • Loppemarked - ledig

    Loppemarkedet i 2016 var en kæmpe succes. Børn købte og solgte aflagt legetøj til fordel for UNICEF. Skal der mon igen i 2018 afholdes loppemarked?

    Vi har plads til det på Ringsted Børnefestival.

    Loppemarkedet kan kobles med aktiviteter på en skole eller i en daginstitution efter ønske.

    Et eventuelt overskud vil tilfalde Ringsted Børnefestival og være med til at sikre at vi kan fastholde de mange gratis aktiviteter på festivalen.

  • Solperler - Kræftens bekæmpelse

    En hyggelig kreativ bod med mening og læring. Solperler reagerer på solens stråler og minder om at man skal huske solcreme.

    Kræftens Bekæmpelse lærte gæsterne på Ringsted Børnefestival om solbeskyttelse og fik en snak med forældre og bedsteforældre mens børnene hyggede med perlerne.

  • Legepatruljen - Dagmarskolen

    Legepaltruljen leger gamle lege. Der vil blandt andet være stylter i lange baner.

    Legepaltruljen er et kommunalt tilbud hvor elever fra 5. Klasse frivilligt tager uddannelsen som legepatruljeintruktør, og herefter arrangerer lege for skolens yngre elever. På den måde skabes øget trivsel og aktivitet i frikvartererne på skolerne. På RIngsted Børnefestival kan børn og voksne prøve kræfter med nogle af legene fra skolegården.

  • Klap en kalv - Kildeskolen

    Dyrebørn er altid søde og tiltrækker sig opmærksom fra både store og små. Kildeskolen Samarbejder med en lokal gård og medbringer en sød kalv.

    Der er plads til flere dyr på Ringsted Børnefestival.

  • Fiskedam - ledig

    Pakker med fint papir. Hvem kan stå for det.

    En fiskedam er en klassisk aktivitet. Skal I være dem der sikrer at den kommer tilbage til Ringsted Børnefestival?

    Det var en stor succes i 2016.

  • Fortælletelt - Åkanden

    Hygge i en tipi, søde voksne og gode historier. Så kan det kun skabe hygge og nærhed.

    Åkanden skaber de fine rammer og gentager succesen fra 2016.

  • Motorikbane - Ringsted Dagpleje

    Leg og hygge i trygge rammer kendetegner denne aktivitet, der henvender sig til de yngste festivalsgæster.

    En kravle og forhindringsbane skabt og afviklet af Ringsted Dagpleje.

  • Prinser og prinsesser for en dag - Den frie børnehave

    Her er muligheden for at blive prinsesse eller prins for en stund. Få taget et fint billede hvor du er tryllet om til en fin prinsesse.

    Den frie børnehave skaber et eventyrligt univers i hal c.

  • Mad over bål - ledig

    Tiden står stille når man kigger ind i et bål. Festivalgæster i alle aldre vil nyde et snobrød, suppe eller anden ret der kan skabes omkring et bål. Har jeres institution eller skole tradition for bålhygge, så er denne aktivitet måske lige det I søger.

  • Green Screen - ledig

    Drømme bliver til virkelighed når det grønne stof tryller dig lige derhen i verden, hvor du altid har drømt om at rejse til.

    Skal du møde en kendt fodboldspiller eller bestige Mount Everest? Eller måske har I arbejdet med en historisk periode som I ønsker at vise frem?

    Green Screen findes på en del skoler og til udlån på biblioteket. Så teknikken er tilgængelig. Vi hjælper gerne med udviklingen af det helt rette forløb til jer.

  • Lege - ledig

    Der er plads til alle former for leg på Ringsted Børnefestival. Har I en sjov leg, der er et hit blandt børnene i jeres institution eller i jeres SFO? Eller inddrager I legen i undervisningen. Så har I her en enestående mulighed for at vise den frem og inspirere andre til at lege med.

  • Kreaværksted - ledig

    Rundt omkring i Ringsted skabes masser af fin børnekunst og kreative produktioner.

    Her er muligheden for at lade Ringsteds børn prøve kræfter med noget af det I tilbyder i jeres institution eller skole.

    Der kan være tale om alle typer af kreative værksteder. Meget gerne skabt i forbindelse med aktiviteter i undervisningen eller aktiviteter i vores daginstitutioner.

    - Og tag meget gerne børnene eller eleverne med og lad dem formidle deres viden til andre på Ringsted Børnefestival.

  • Dåsekast - ledig

    Dåsekast har vi ikke tidligere haft på programmet.

    Lad legen og matematikken gå hånd i hånd og lad eleverne skabe en sjov aktivitet der aldrig går af mode.

    Lad eleverne være ansvarlige for afviklingen af aktiviteten og oplev dem vokse med opgaven.

    Lad eleverne fortælle den gode historie om matematik i anvendelse og vise spændende undervisning på netop jeres skole.

  • Skattejagt - ledig

    Vi har længe ønsket os en skattejagt på Ringsted Børnefestival.

    Har I en klasse med fantasi og skabertrang? Så er I dem vi står og mangler. Rammerne og formen skaber I. Vi sparrer gerne med jer og hjælper med at få sat det hele til at passe ind i formatet af Ringsted Børnefestival.

  • Forhindringsbane - ledig

    Ringsted Dagpleje lavede i 2016 en fin motorikbane for de yngste gæster på Ringsted Børnefestival. De ældre gæster efterlyste et lignende tilbud. Kunne det være noget for jeres skole og SFO?

    Skal den gennemføres på tid, med en kop med vand i hånden, i par eller som stafet? Lad eleverne skabe banen, teste og arbejde innovativt i forløbet. Vi hjælper gerne med sparring og nysgerrige spørgsmål.

    Lad eleverne tage ansvar i forbindelse med afviklingen d. 9. Juni.

    Kan eventuelt kobles med Børnenes Rekordbog.

  • Kæmpepuslespil - ledig

    Det er sjovt og lærerigt at arbejde med at skabe sine egne puslespil. Her er en opgave der vil kræve en dygtig håndværk- og designlærer og en flok kreative elever. Eller måske en medarbejder fra en SFO?

    Skab en sjov aktivitet hvor gæsterne skal være sammen om at bygge puslespil. I stort format, så alle kan følge med, naturligvis.

  • Kryds og bolle - ledig

    Et spil kryds og bolle, måske i stor størrelse på græsset. Hvem kunne ikke fordybe sig i det?

    En sjov opgave for eleverne at skabe og formidle på Ringsted Børnefestival.

  • Stafet - ledig

    Konkurrence og stafetlege er et hit. Lad eleverne udvikle en sjov stafetleg. Fjollet, kreativ, lærerig, matematik eller fysisk krævende? Der er frit valg på alle hylder og kun fantasien sætter grænsen.

  • Kongespil - ledig

    Kom lad os dyste i et gammelt spil. Kongespillet er populært blandt både børn og voksne.

    Lav jeres egne spil, måske jeres egne regler. Eller brug klassikeren. Under alle omstændigheder vil der være sjov og aktivitet med et spil kongespil på Ringsted Børnefestival.

  • Cirkus - ledig

    Mere info kommer

  • Boldlege - ledig

    En bold, mere skal der ikke til, så er legen i gang.

    Find på en sjov aktivitet eller tag udgangspunkt i et klassisk spil. Lad eleverne styre spillet og tag en snak med gæsterne.

  • Hestevæddeløb - reserveret

    Mere info kommer

  • QR- løb

    Kameraet på en telefon er alt hvad du behøver. Så har I hvad der skal til for at gennemføre et QR-løb.

    Lad eleverne skabe et QR-løb til deltagerne på Ringsted Børnefestival. Indholdet er helt frit og vi hjælper gerne med sparring.

  • Smykkeværksted - ledig

    Ringsted Børnefestival har gode erfaringer med aktiviteter der kræver fordybelse. Gæsterne har de foregående år hygget sig med forskellige kreative værksteder.

    Smykker er der ikke blevet produceret endnu. Skal jeres SFO lave om på det i 2018? Eller er der et håndværk- og designhold der har arbejdet med at skabe smykker i undervisningen? - Så er her en god mulighed for at få spredt den gode historie.

  • Gymnastik i gymnastikhuset - ledig

    Ringsted har et rigtig fint gymnastikhus. Det vil vi meget gerne have i brug d. 9. juni.

    Der er stortrampoliner, forhindringsbaner, torve og meget mere. Har I en aktivitet der passer i de rammer, så hold jer endelig ikke tilbage. Tørvejret er sikret. Så det skal I ikke tænke mere på.

  • Tennislege - ledig

    Midt i Ringsted Børnefestival ligger der 6 fine tennisbaner. De har ikke tidligere været i brug på Ringsted Børnefestival.

    Skal vi ikke lave om på det i 2018?

  • Pynt en kage - ledig

    Den store bagedyst har skyhøje seertal og aldrig før har der været så mange kreative konditorbørn. Med denne aktivitet skabes et oase med kreativ sukkerhygge.

    Aktiviteten kan eventuelt laves som et samarbejde med ZBC.

  • Natur mix and match - ledig

    Mix and match er en kendt aktivitet i skolerne. Lad eleverne udtænke en sjov aktivitet med udgangspunkt i naturen i og omkring Ringsted Børnefestival.

  • Kæmpe vendespil - ledig

    Hvem har ikke tabt til et barn på 3 år i vendespil. Her er muligheden for at lade børn i alle aldre dyste og hygge sig med et klassisk børnespil.

    Lad eleverne skabe spillene i undervisningen og formidle aktiviteten. Tag en snak med gæsterne før, under og efter spillet

  • LEGO Storystarter - ledig

    LEGO storystarter er en sjov aktivitet der kobler den fysíske leg med LEGO med en digital dimention.
    Aktiviteten har tidligere været en del af Ringsted Teknologifestival med stor succes.

    Materialerne til aktiviteten findes på Ringsted Bibliotek.

  • Lykkehjul - ledig

    En klassisk aktivitet der med fordel kan indtænkes i ny indpakning med en kobling med matematik.

  • Ringspil - ledig

    Et klassisk spil der kan udarbejdes i alverdens kreative udgaver.  

  • Flash Mob - ledig

    Et flash mob er en gruppe af mennesker, der forsamles pludseligt på et offentligt sted, og fælles udfører en usædvanlig og ofte morsom handling, hvorefter de spredes igen.

    Skal Ringsted Børnefestival have en sjov flash mob? Lav eleverne tænke kreativt.

  • Optog på pladsen - ledig

    Et optog der pludselig får tiden til at gå i stå. Det er underholdende og skaber stemning.

    Ringsted Børnefestival har de to foregående år haft besøg af forskellige gæster. Skal vi i år have et lokalt optog der kan sprede hygge og glæde på festivalspladsen?

Sidst opdateret

15.11.2017