Du er her

Festival som læring

Ringsted Børnefestival er ikke kun en festival for børn, men også en festival hvor børn og unge er med til at skabe festivalen og aktiviteterne.

Ringsted Børnefestival skabes i et tæt samarbejde med børn, unge og medarbejdere fra skoler og dagtilbud i Ringsted.

Elever fra skolernes ældste klasser har mulighed for at deltage i forskellige undervisningsaktiviteter inden festivalen. På festivalpladsen ved Ringsted Sportcenter har eleverne ansvar for blandt andet ansigtsmaling, gamle lege, boldspil og meget meget mere.

Derudover afvikles der på flere skoler og i mange dagtilbud, i foråret forskellige forløb, der har til formål at udvikle aktiviteter til Ringsted Børnefestival, samt skabe synlighed på mødet med skole, dagtilbud og besøgende på Ringsted Børnefestival.

På mange måder bliver Ringsted Børnefestival dermed en fejring af det store engagement skoler og dagtilbud hver dag ligger i at danne og uddanne børn og unge i Ringsted. Der er fokus på leg, kreativitet og læring. Erfaringerne fra de tidligere år har vist at de unge gæster nyder at lege og være sammen med andre børn og unge i Ringsted. Og netop styrken i samarbejdet er kendetegnet ved Ringsted Børnefestival.

Sidst opdateret

10.11.2017